Dagligdagen
 
 
Staldens heste fodres 3 gange dagligt i lavt hængende krybber med et fuldfoder produkt fra St. Hippolyt, som hedder Hesta Mix Müsli, samt diverse tilskudsprodukter fra samme producent. Dagens første krybbemåltid udfodres tidlig morgen før hestene kommer på fold, andet måltid udfodres om eftermiddagen før rideholdene går igang og tredje måltid udfodres om aftenen før stalden lukker. 
 
Hestene kommer dagligt på fold hele året rundt og hele juli måned går de på døgngræs. 
Om vinteren går de på jordfold med mulighed for at spise stråfoder og om sommeren går de på græsfold. Uanset årstid har hestene altid adgang til vandkopper/drikkekar. 
 
Det er vigtigt at hestene får lov til at være lige præcis det de er! Nemlig heste, et steppe, flok og flugtdyr og det er på folden de virkelig kan få lov til at udfolde sig. Dette kan ofte betyde ekstra arbejde til ryttere og hestepassere, da hestene især i vinterperioden kan komme godt mudrede ind fra fold og det tager længere tid at strigle og klargøre dem til undervisningen. MEN det er en lille pris, at betale for at hesten har fået lov til at motionere, soingere og socialisere sig med sine artsfæller.
 
Rideundervisningen starter generelt op om eftermiddagen og foregår i begge ridehaller i vinterperioden. Resten af året er der mulighed for at ride udendørs, samt at komme ud i terænnet og de mere rutinerede ryttere kan være heldige at komme på stranden. 
 
Samtidig med at rideskoleholdene begynder må hestepasserne gå igang med deres pligter, som striglning, udmugning, opvejning af grovfoder, pudsning af udstyr og lignende.
 
Café Tutten holdes jævnligt åbent i undervisningstiden og køkkenet kan frit afbenyttes, samt der selvfølgelig er mulighed for at opholde sig i rytterstuen og gildesalen, hvor der er et mindre udvalg af legetøj til de mindste børn, et akvarium man kan forglemme sig i og hvis man er heldig en stille krog at læse i.
Om sommeren er der en skøn terasse man kan nyde sommervejret på imens man kan se udover springbanen. 
 
Gårdens katte er altid friske på at underholde med deres skæve og kærlige personligheder.
Skulle man imod al forventning komme til at kede sig er der altid brug for en hjælpende hånd!
 
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram